Næste kamp

Div1 Tir 27-Feb

| 19:30

@

Horsens 2

Næste kamp

Div1 Tir 27-Feb

| 19:30

@

Horsens 2

Næste kamp

Div1 Tir 27-Feb

| 19:30

@

Horsens 2

Jobopslag

Styregruppen bag Campus Vejen søger en person, som i tæt samarbejde med styregruppen og de involvererede institutioner, er klar til at påtage sig ansvaret for at for at lede og videreudvikle et af landets mest spændende og innovative læringsmiljøer under mottoet ”Campus Vejen – form din fremtid”. Dette med udgangspunkt i Campus Vejens tre kerneværdier: Læring, fysisk aktivitet og fællesskab.

Vi tilbyder et job i en spændende og dynamisk fællesskab, hvor det bliver centralt at kunne mestre både rollen som daglig leder, administrator samt det løbende samarbejde med uddannelsesinstitutioner, de unge, foreningerne og erhvervslivet.

Campus Lederens primære ansvarsområder omfatter:
• Strategisk udvikling af Campus Vejen i samarbejde med Styregruppen og de nedsatte arbejdsgrupper.
• Udvikling af aftaler med erhvervslivet.
• Koordinator og projektleder for de nedsatte arbejdsgrupper.
• Samarbejde med styregruppen, sagsfremstilling og koordinering af møder.
• Løbende udvikling og optimering af alle aktiviteter i Campus Vejen
• Koordinering af aktiviteter i Campus Vejen regi.

Til at påtage sig det ledelsesmæssige ansvar for denne proces søger vi en robust og inspirerende leder, der brænder for at skabe læring, aktivitet, sundhed og fællesskab. En person som kan stille sig i spidsen for Campus Vejen i henhold til de formulerede værdier og visioner. Vi søger en ligefrem og udadvendt person, med et personligt drive og gode evner til at motivere til fælles resultater. En person der forstår og motiveres ved at arbejde i en uforudsigelig og dynamisk forenings, – og ungdomskultur, og som har det organisatoriske overblik når der skal planlægges, gennemføres og evalueres aktiviteter i Campus Vejen. Endelig vil der blive lagt vægt på, at personen har kendskab til både skole- og foreningsverdenen og gerne med projektarbejde. Der henvises i øvrigt til www.campusvejen.dk for mere information. Den kommende Campus leder vil få arbejdssted på Vejen Idrætscenter og vil få formanden for styregruppen som sin nærmeste leder.

For de rette personer kan stillingen besættes som en delestilling.

Interesserede bedes sende deres ansøgning elektronisk til formanden for styregruppen, Lars Bossen: lbo@vejengymnasium.dk.
Ansøgningsfrist den 4. december 2018. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.
1. samtale afholdes 13. december 2018.
2. samtale afholdes 18. december 2018.

Campus Vejen er et forpligtende samarbejde mellem Vejen Idrætscenter, Vejen Kommune og en række af byens centrale uddannelsesinstitutioner, herunder både gymnasiale uddannelser, grundskoler samt høj- og efterskoler. 1100 elever er tilknyttet Campus Vejen.