… BK Vejen og Brian Semonian skilles.
BK Vejen kan meddele, at Brian Semonian har valgt at søge nye udfordringer og derfor fratræder sin stilling som headcoach for ligaholdet med øjeblikkelig virkning.
Assistenttræner Kasper Serritzlew vil i overgangsperioden bestride headcoachrollen.
“Vi er taknemmelige for, at Kasper vil hjælpe klubben og holdet i en den overgangsperiode, som vi står i”, udtaler formand Morten Jensen. “Samtidig arbejdes der målrettet på at finde en ny headcoach, som kan føre arbejdet videre med det talentfuldefulde hold.”
“Vi er klar over, at denne proces ikke kan afsluttes over en nat, og derfor må det tage den tid der er nødvendig, for at finde den rigtige kandidat til jobbet”, siger formand Morten Jensen videre.
“Vi står foran en spændende sæson, og vi er fast besluttet på at bygge videre på det fundament, der er lagt. Truppen arbejder hårdt, og vi ser frem til at præsentere den nye træner snarest,” slutter sportschef John Klausen af.
Holdets første kamp er den 24.9 kl. 19:00 i Vejen Idrætscenter hvor Horsens IC kommer på besøg.
På klubbens vegne
John Klausen



