Jeg er en heldig mand …

29. april 2025

… og dybt taknemmelig.

At være formand for BK Vejen er et privilegium, og det er en rolle, jeg påtager med stolthed. Klubben har taget store skridt, og vi står nu tæt på at være en del af landets bedste række – men det er ikke noget, vi har gjort alene.

Da jeg først blev formand, havde jeg aldrig drømt om, at det ville blive starten på en så spændende rejse. Da jeg foreslog, at vi skulle forsøge at komme i ligaen, var der mange, der grinede – nogle fordi det lød som en vild idé, men heldigvis var der også mange, der sagde ja til forsøget. Og nu står vi her, tættere end nogensinde på at gøre drømmen til virkelighed.

Det er kun muligt takket være det utrolige fællesskab af mennesker, der hver dag arbejder for at løfte klubben. Spillere, trænere, frivillige, partnere og sponsorer – alle jer, der tror på projektet, på drømmen om Basketligaen og på, at vi kan gøre en forskel for Vejen og hele Kommunen og det sætter området på landkortet – det fortjener det, og vi gør hvad vi kan!

Tak!
Tak for jeres støtte, for jeres tro på klubben, og for at investere tid, energi og ressourcer i at gøre BK Vejen stærkere. Det er jeres engagement, der gør det muligt at udvikle klubben på alle parametre – fra det sportslige til det organisatoriske, fra talentudvikling til fællesskabet omkring holdet.

Vores initiativ med at skabe kultur i Troldesalen i tidernes morgen har vist sig at være den rette vej. Det bekræfter, at vi som klub ikke kun handler om basketball, men om at være en aktiv del af byen og kommunen – at skabe noget, der rækker ud over sporten og styrker fællesskabet.

Men vi er stadig på en rejse – en rejse mod Basketligaen, og vi har brug for endnu flere, der vil være med til at løfte opgaven. Hvis du vil være en del af fællesskabet, støtte holdet eller bidrage på den ene eller anden måde, så tøv ikke med at melde dig! Sammen kan vi tage BK Vejen endnu længere og skabe noget, der gør en forskel for byen, kommunen og dansk basketball.

Jeg ser frem til fortsat at stå skulder ved skulder med jer, når vi skriver næste kapitel i BK Vejens historie. For vi gør det sammen.

En taknemmelig formand
Morten Jensen