– men en sæson vi kan være stolte af
BK Vejen tabte i dag 91‑80 i Aarhus mod Bears Academy.
Det blev aldrig den store wauw‑kamp for nogen af holdene – og det er måske ikke så mærkeligt, når der reelt ikke var noget på spil.
Men selvom kampen ikke blev et højdepunkt, så gør det kun vigtigere at sige det her:
TAK.
TAK til alle spillere, der har leveret en fremragende sæson med intensitet, fight og masser af underholdning.
TAK til trænerteamet, der har løftet holdet, udviklet spillerne og skabt en kultur, vi kan være stolte af.
TAK til alle omkring holdet, der får hverdagen til at fungere – både på gulvet og bag kulisserne.
Det har været en sæson fyldt med stærke præstationer, store øjeblikke og kampe, der virkelig har sat Basketballklubben Vejen på landkortet.
Og nu…
Ja, nu går vi ind i den tid på året, hvor vi måske siger på gensyn til nogle – og held og lykke til andre, der drager videre mod nye udfordringer. Sådan er sporten. Sådan er livet i en klub, der udvikler sig.
Uanset hvad der sker, er vi stolte af rejsen. Stolte af holdet. Stolte af fællesskabet.
Tak for sæsonen – og tak fordi I følger med.
Følg med på siden, der vil komme en løbende opdatering, når den tid er.
Copyright: 📷 Mølsted Fotos & BK Vejen



