Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at Sydjysk Sparekasse igen er med på rejsen mod det forjættede land for Basketballklubben Vejen.
“Vi har efterhånden haft et stærkt samarbejde de senere sæsoner og der har Sydjysk Sparekasse bakket os op, og denne gang med en opgradering”, udtaler formand Morten Jensen fra BKV’81. “Vi er glade og taknemmelige for opbakningen, og det er et stærkt signal man sender med det rigtig gode samarbejde vi har på flere parametre”, slutter Morten Jensen af.
“Vi er med i Basketballklubben fordi de er gode til at promovere Vejen, de er initiativrige og arbejder også stærkt på kulturdelen, hvilket også er et parameter for os. En frivillig idrætsforening, som gør noget for området”, udtaler afdelingsdirektør, privat Rolf Møller Jepsen.
“Vi kommer ligeledes til klubbens netværksarrangementer, hvor vi nyder det gode selskab og spændende indlæg til kampene for klubbens Partnere”, slutter afdelingsdirektør Jørgen Schmidt af.