Det er med stor glæde, at vi kan præsentere vores nye Partner – nemlig Mapei.
Mapei i Danmark blev etableret i 2010 som en selvstændig organisation med kontor og lager i Vejen. I 2024 flyttede virksomheden salgskontoret fra Vejen til Skodborg, hvor Mapei nu også har udvidet med produktion i Danmark.
“Det er en rigtig glædelig dag, når vi i Vejen kan tiltrække en stor organisation som Mapei til vores klub. Vi er ambitiøse, og det er Mapei også i forhold til vores Partnerskab. Derfor håber vi, at vi i fællesskab kan udvikle tingene, så det bliver en gevinst for os alle”, udtaler formand Morten Jensen. “Når man bliver valgt til, som Mapei har gjort ved os, så er man både glad og taknemmelig for deres støtte”, afslutter Morten Jensen.
Hans-Henrik Poulsen, der er direktør for den danske afdeling med hovedsæde i Skodborg, udtaler: “Hos Mapei er det vigtigt, at vi bakker op om det lokale. Det er derfor helt naturligt for os at støtte Vejen Basket og deres ambitiøse plan. Vi håber, det lykkes for dem, og vi glæder os til Partnerskabet”.