home Vejen forlænger samarbejdet

@home Vejen og Basketballklubben Vejen forlænger og opgraderer et stærkt samarbejde.
Igennem flere år har home været en stærk og god medspiller for basketballklubben, og det er derfor enormt glædeligt, at kunne annoncere, at home har opgraderet deres aftale for de kommende 2 år.
“Når en af vores gode samarbejdspartnere igennem flere sæsoner byder ind og ovenikøbet opgraderer, ja så bliver man meget glad og taknemmelig. Det har i flere år været et stærkt og loyalt samarbejde vi har haft, og det sætter vi stor pris på. Der er fart over boligsalget pt. kan vi se, og der er fart over basketball, det er da et match, så det batter,” slutter en glad formand Morten Jensen af.
” Vi har et godt og tæt forhold til basketballklubben, og sætter stor pris på basketballklubbens store virke i byen for både ung og voksne. Vi ønsker at engagere os lokalt, og vi mener at det er vigtigt, at Vejen Basket har et stærkt hold – noget der kan skabe synlighed og være med til at udvikle vores by også på kulturområdet,” slutter Britt Poder Kristensen og @Svend Kiel Kristensen af.
1-2-3 Vejen.